Implementering af inklusion i folkeskolen

Problemstilling

Hvordan kan og har man implementeret inklusion i folkeskolen?

Vores case er baseret på indslaget fra TV2 med Kirstine Antorini

Case:

Siden man i 2012 ved lov har et mål om at inkludere 96% af børn i folkeskolen i 2015 har det været diskuteret om inklusion var og er et godt og rigtigt tiltag. Der har været mange sager om børn, der mistrives og ikke kan inkluderes og lærerne taler også om at de ikke føler de er kvalificeret til at varetage opgaven med at inkludere de svage elever. Der er nu kommet en rapport fra SFI, der konkludere at ca. 6 ud af 10 elever ikke føler de får den rette hjælp og støtte i under visningen. Alle er naturligvis enige i at børnene skal trives og ha den rette støtte. Det skal tilføjes, at børnene trives socialt og indbyrdes i klasserne. Hvad er det der sker når børn oplever at de ikke får den støtte de har behov for. Kirstine Antorini foreslår, at det ikke kun er den enkelte elev, der skal ha støtten med hele klassen i for af tolærerordninger således at den enkelte ikke skal føle sig speciel eller anderledes og løfter fagligheden i flok.

Mange skoler kæmper i denne forbindelse med at få økonomien til at hænge sammen. Alle kommuner kan søge om at få del i en pulje på 25 mil. der er skabt i fælleskab med KL tilbage i 2012 og således forbedre mulighederne for økonomien, men man kan så spørger sig selv om, der ikke generelt skulle have været sat flere penge af til den enkelte kommune generelt.

Inden inklusionsloven har man brugt mange penge på at støtte børn væk fra normalisering og folkeskolen for at kabe speciel tilbud. Nu er man så i gang med at se om pengene kommer tilbage ved at nedlægge de fleste tilbud og få eleverne ind i folkeskolen igen. Nogen af de første undersøgelser, der er lavet over økonomien viser også at pengene kommer med tilbage. Problemet er nu, at pengene ikke altid følger med den enkelte elve og undervisningsministeren vil derfor undersøge hvor pengene så går hen. Er det fordi, at man bruger andre metoder i undervisningen som fx to lærer ordning.

Undersøgelsen siger intet om elevernes faglige udbytte eller fordele ved inklusion og tilbage er spørgsmålet om, hvordan inklusionen har haft en effekt. Her siger Kirstine Antorini, at den enkelte elev skal blive så dygtige som de kan. Dette følger man løbene gennem elevplaner og nationale test og måler særskilt i dansk og matematik hvor godt det går, da disse to fag er guldæggene for indlæring i andre fag.  Ifølge en rapport fra 2010 er det ca. 14 pct. af eleverne i folkeskolen modtager specialundervisning til en samlet pris på ca. 13 mia. kr. om året. Det svarer til knap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Det viser en analyse af specialundervisningen, der er gennemført af et udvalg med repræsentanter fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL. Baggrunden for analysen er, at udgifterne til specialundervisning har været kraftigt stigende de senere år.

Markarbejderes adfærd

Begrebet ”markarbejderadfærd” har hele tiden været under udvikling gennem akademisk kritik og modkritik. Under begrebet markarbejderadfærd er, der to fagtraditioner ved navn public administration/political science. Disse begreber har til henblik af, at identificere og sondre mellem forskellige dimensioner for netop at beskrive markarbejderes adfærd. For at komme nærmere ind på begrebet markarbejderadfærd, kan man forklare at dette begreb er antagelsen om en bred vifte af interesser, som er med til at styre ens vilje til at arbejde, som viden om evnerne til at udføre det. Inden for fagtraditionen public administration/political science i kronologisk orden, står Lipskys begreb om operationalisering af markarbejdernes afværgemekanismer (coping-mechanisms eller mestringsstrategier). Ifølge Lipsky er der et fællesskab for markarbejderne nemlig, at de på tværs af vidt forskellige job/fag udviser en række ensartede adfærdsmønstre, der gør dem i stand til at mestre/håndtere det krydspres. Afværgemekanismerne kan deles op i 4,og fremgår i tabel 5.2. Ser man på den første kategori indeholder adfærdsmekanismer, hvor effekten er, at reducere efterspørgslen. Den første hovedmekanisme under markarbejdernes adfærd er (prioritering). Hvis man skal anvende denne mekanisme, kan den deles op i fem adfærdsmekanismer. Ved prioriteringen af arbejdsopgaver kan netop også ske i form af forskellige former af creaming. Der findes tre former for creaming, nemlig: succes-creaming, kvantitets-creaming og efficiency-creaming. På baggrund af succes-creaming giver markarbejderen højere prioritet til sager/opgaver, som har større sandsynlighed for succes end andre. Det modsatte for succes-creaming er fokusset nemlig ikke kun på outcome af de udførte sager/arbejdsopgaver, men kun på output. Den tredje måde at prioritere arbejdsopgaver på er netop, at giver prioritet til arbejdsopgaver alt efter, hvor meget den enkelte opgaver bidrager til kontorets/enhedens samlede efficiency. Ifølge denne form for creaming vil markarbejderne fokusere på sager/arbejdsopgaver, hvis løsningen er med til at give en relativ stor grad af opfyldelse af de politiske mål sammenlignet med andre sager/arbejdsopgaver. Ved uddybelse begrebet efficiency-creaming kan det komme til udtryk ved, at man bruger tid og energi på at undgå anbringelse i sager, der normalt ligger på tæt til anbringelse, mens andre sager nedprioriteres. En anden form for afværgemekanisme, hvilket fører til rationering af service/aktivitet, er som nævnt, når markarbejderen kun fokuserer på bestemte opgaver eller udvalgte behov og problemer hos klienten/brugeren/borgeren. Ser man på den tredje form for afværgemekanisme, indeholder denne mekanisme som tager udgangspunkt i automatisering af service/aktivitet. Automatisering er et udtryk ved en rutinisering af selve sagsbehandlingen/opgaveløsning, nem hvordan man at man gøre sig nogen grove overvejelser og standardiseringer af hvordan en opgave/sag skal løses.  Her bruger man standardløsninger eller ”hyldevarer”. Den fjerde og den sidste afværgemekanismer rummer de mekanismer der skal sikre, at markarbejderen opnår kontrol over klienten/borgeren/brugeren og derfor også får lettere ved at styre processen og få den hurtigere afsluttet. De adfærdsmønstre Lipsky sætter fokus på er fælles for alle markarbejdere på tværs af myndigheder og sektorer. Disse adfærdsmønstre knytter sig til markarbejdernes relation til brugere/brogere og beskriver, hvordan markarbejderne på bedste beskub søger at håndtere denne centrale del af deres job.  Ifølge Brehm og Gates begreber om working, shirking og sabotage, sættes der fokus på markarbejdernes relation til og adfærd i forhold til den politiske principal og politikken generelt. Begrebet working defineres således, hvor der arbejdes loyalt, ihærdigt og fuldstændig. Markarbejdernes arbejde kan hermed også karakteriseres ved decideret sabotage, hvilket vil sige at der arbejdes meget, men på en måde som modarbejder principalens ønsker og dermed den politik, som implementeret. Ud fra Lipskys begreber om afværgemekanismer om dysfunktionel markarbejderadfærd i forhold til lovgivningsidealer om individuel og ligelig behandling ikke kan stå alene til karakteristikken af markarbejdernes adfærd, har Winter og May forsøgt at udvikle nogle supplerende adfærdsbegreber med begrebet markarbejderstil, har de valgt at sætte fokus på et tredje aspekt af markarbejdernes adfærd om den individuelle markarbejders væremåde/attitude over for borgerne/brugerne. Nogle markarbejder er henholdsvis meget formelle og holder sig tæt til reglerne, mens andre markarbejdere er mindre formelle, hvor de bøjer reglerne og er mere fleksible. De sociologiske analyser sætter fokus på markarbejderadfærden, som nemlig finder sted i interaktion med borgeren/brugeren, hvor der er tale om interaktion i forbindelse med udredning af forhold med relevans for borgerens/brugerens sag eller i forbindelse med selve serviceudøvelse.

Potentielle konsekvenser af markarbejderadfærd

Anvendelsen af afværgemekanismer kan gør implementering af lovgivningen kommer til at afvige fra dens intentioner, ligesom almindelige retssikkerhedshensyn kan blive tilsidesat, som Lipsky anfører. Forskelsbehandling kan forekomme ved at der kan opstå forskellige rationaliseringsmetoder. En forskelsbehandling kan ofte og vil have den tunge ende nedad og på den måde til at få utilsigtede fordelingsmæssige konsekvenser. Sagsbehandlinger kan blive utilstrækkelige fordi når markarbejder, såsom lærer, pædagoger, socialrådgiver osv.  bruger tommelfingerregler eller rutinisering af selve sagen for at træffe lette beslutninger eller når markarbejderne vælger at rationere ved forskellige former for prioriteringer. Der fines seks grundlæggende negative potentielle konsekvenser og implementeringsmæssige problemer som følger af markarbejderadfærd, som er: manglende individuelle hensyn, forskelsbehandling, målforskydninger, ufuldstændig sagsbehandling, grundlæggende utilfredshed og manglende tillid til ”det offentlige” og ineffektivitet – slack. Dog har markarbejdernes adfærden ikke nødvendigvis udelukkende negative konsekvenser. Analyser og diskussioner af markarbejderadfærd er altid en delikat balancegang mellem, hvornår effekterne er negative, og hvornår adfærden er med til at gøre selve opgaveløsningen mere fleksibel og gøre den enkelte organisation og ”det offentlige” som helhed mere responsiv. Markarbejdernes prioriteringer og adfærd ikke blot bidrager til en efficient prioritering i en organisation, som er nødt til at prioritere. Analyser fra integrationsområdet i Danmark har vist fx at brugen af afværgemekanismer herunder, creaming også kan have en positive effekter i form af, at en forholdsvis større andel kommer på arbejde. Derudover er det også vigtigt at påpege, at selv om dele af markarbejdernes adfærd har portielt negative konsekvenser, er det ikke altid ensbetydende med, at der tale om direkte ulovlig adfærd eller endog tale om adfærd, der bryder med interne formelle administrative regler/procederer. Der vil ofte være tale om, at adfærden udtrykker et skøn, der netop ligger inden for skønnets rammer.  Markarbejdernes adfærd er især graden af implementering af de konkrete lovregler. I flere studier at være påvirket af deres viden om reglerne og deres følelse af at være klædt professionelt godt på til at kunne løfte opgaven. Helt fundamentalt kan vi betragte handling og adfærd som et produkt af en aktørs evne og vilje. De beslutninger vi træffer og den generelle adfærd, vi udviser herunder med vores arbejdsliv er præget af dels vores kognitive kapacitet og dels de interesser (den vilje), som vi knytter dertil.  Ligeledes kan en folkeskolelærers implementering af elevplaner tænkes at være et produkt af lærernes evne til at tænke abstraktioner, som en elevplan kræver viden om barnet samt vedkommendes vilje til at bruge den afsatte til eller mere på denne arbejdsopgave. Sammenhængen mellem evne, vilje og adfærd er illustreret:

                                                Lederens Rolle ved Implementering

Som leder (Principal), er man ansvarlig for markarbejderen (agent) udfører implementeringen tilfredsstillende.  Administrative ledere af markarbejdere har en række forskellige ledelsesredskaber til rådighed. De kan opdeles i kapacitet opbyggende ledelsesredskaber, som kan forøge markarbejderens evne til opgaveløsning og målrette ledelse instrumenter, som er indrettet på en sådan måde, at instrumentet søger at sikre en sammenhæng mellem organisationens mål og markarbejderens adfærd. Anvendelse af kapacitet opbyggende ledelsesinstrumenter er således ikke nødvendigvis knyttet til organisationens mål, men kunne i princippet også anvendes til indfrielse af andre mål.

Bemanding og information: I forhold til Inklusion i folkeskolen kan man formidle om den nye lovgivning se på statistikker og undersøgelser om inklusion, som SFI for at fremme markarbejderens viden.

Signal, kontrol og Rekruttering: er målrettede ledelsesinstrumenter og kan benyttes med god samtidighed i implementering af inklusion i folkeskolen, da klare mål og medfører klare ledelsesmæssige signagler og bonus er, at markarbejderen indfrier de mål, der er sat og man opnår bedre kontrol med markarbejderens adfærd. Med målrettet rekruttering af markarbejder kan man ansætte lærer og pædagoger med speciale i inklusion. Disse markarbejdere vil i højre grad har en rygmarvsfornemmelse fra organisations synsvinkel. Her kan man bevist tale om en reducering af adverse-selection problemer i principal-argent relatioene og forbygge moral hazard problemer.

Effekt af ledelse: Kan være betinget af markarbejderens motivationsfaktor (motivation crowding), som løn forfremmelse og frygten for at miste jobbet.

Delegation: er et hyppigt anvendt ledelsesesredskab og kan aflaste lederen i beslutningsprocesser og forhindre overload. Derudover, er der potentiale for bedre implementering, da man uddelegere beslutninger til markarbejderne, der besidder den bedste viden om børnene, kontekst og løsningsmulighederne.  En anden mulighed er efteruddannelse, der ofte giver ledelsen ringe kontrol af outcom, men beriger markarbejderen med viden og holdninger, der i sidste ende kan have en positiv effekt på outcom, her kan det være at børnene får den støtte og vejledning de p.t. føler de mangler.

Konklusion

Markarbejderen er den er udfører implementeringen af inklusionspolitikken sat af politikerne. De modtager enten kurser eller efteruddannelse i forhold til hvad lederne ser, der er nødvendigt i forhold til den enkelte kommune og skole. Det er markarbejderen, der i sidste ende står for det endelige resultat på godt og ondt. Ledelsen kan styrer markarbejderen i et vist omfang, men økonomisk modtager den enkelte kommune penge fra staten for den enkelte elev. Men det er ikke ifølge, Kirstine Antorini altid sikkert, der kommer penge og hun vil derfor undersøge nærmere, hvad der sker med pengene. For at få implementeret inklusion ordenligt kan man lave undersøgelser, som SFI’s og tage ved lære for at forbedre indsatsen med inklusion i folkeskolen.

---

Indslag fra TV2:

http://nyhederne.tv2.dk/2015-04-28-inklusion-ny-undersoegelse-overrasker-undervisningsministeren

28. April 2015

Pressemeddelelse fra SFI:

http://www.sfi.dk/pressemeddelelser-4599.aspx?Action=1&NewsId=4671&PID=9206

29. April 2015

Om inklusion:

http://www.webtv.uvm.dk/013281814661806/christine-antorini-om-inklusion

29. April 2015

Kort om vedtagelse af inklusionsloven:

https://www.folkeskolen.dk/511352/inklusionsloven-vedtaget-specialbegrebet-aendres-radikalt
29. April 2015

DR Tema om inklusion:
http://www.dr.dk/Nyheder/Tema/2014/Inklusion/Forside.htm
29. April 2015


Styringsmodeller der kan fremme inklusin:
http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Inklusion-og-specialundervisning/Inklusion/Inklusionsfremmende-styringsmodeller
30. April 2015

Inklusionens Økonomi:
https://www.folkeskolen.dk/517332/inklusionens-oekonomi-handler-om-spareoevelse
7. Maj 2015

Økonomisk styring af inklusion:
http://www.kl.dk/Folkeskolen/Styring-af-inklusion-id91429/?n=0
7. Maj 2015

Specialudervisningens inkludering er vejen til bedre organisering og styring:
http://www.kl.dk/raaderumsportalen/Specialundervisning--veje-til-en-bedre-organisering-og-styring-id72263/?n=0&section=4778
7. Maj 2015

Raport fra 2010 om Specialundervisning og folkeksolen:
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_42941/cf_202/Specialundervisning_i_folkeskolen_-_veje_til_en_be.PDF
7. Maj 2015